KreaNord Investor Workshop Malmö

KreaNord Investors inviterer til gratis workshop om forretningsudvikling og investeringsmodning i Malmö d. 25 september. Workshoppen er for kreative iværksættere med interesse for forretningsudvikling og investeringsmodning. Business angels og andre investorer, der ønsker at møde innovative startups inden for de kreative erhverv bydes også velkommen!

Workshoppen foregår på engelsk. Der er åbent for tilmeldinger, men der er begrænsede pladser - så tilmeld dig nu

Program

  • 13.30-13.45: Velkommen v/ Sara Ponnert, Media Evolution og Rasmus Tscherning, CKO
  • 13.45-15.30: Workshop: Styrk din forretningsmodel med Business Model Canvas v/  Michael Nørregaard Wilkens, Pinpointers
  • 15.30-16.00: Talk og Q & A: Hvordan tænker en investor? v/Johnnie Bloch Jensen, Business Angel 
  • 16.00-16.15: Introduktion til KreaNord Investors: Hvem står bag og hvordan bruges netværket? v/ Andreas Linnet Jessen, CKO
  • 16.15-17.00: Mingel

Om KreaNord Investors

KreaNord Investors er en ny nordisk platform for investering, match-making og kompetenceudvikling i de kreative erhverv. KreaNord Investors har til formål at skabe øget adgang til venturekapital for de kreative erhverv i Norden. KreaNord Investors er et redskab for: 

  1. Kreative virksomheder i Norden, der søger venturekapital
  2. Investorer med interesse for den kreative sektor

I løbet af efteråret 2013 står KreaNord Investors bag en række workshops i de nordiske lande. Ved disse workshops vil kreative entreprenører få inspiration til, hvordan man kan arbejde med sin forretningsudvikling og vække interessen hos en investor. Hver workshop skaber samtidig lejlighed for netværk mellem kreative iværksættere og lokale investorer på udkig efter deres næste investering. De nordiske workshops afholdes i samarbejde med lokale nøgleaktører inden for kreativt entreprenørskab og venturekapital. På denne måde sikres den bedst mulige lokale forankring, og der skabes mulighed for etablering af varige samarbejdsrelationer og netværk.  Læs mere om KreaNord Investors og de kommende workshops på www.kreanordinvestors.org. 

 

Tilmelding / Signup